Valutakurser

Hvad er en valutakurs?

En valutakurs er prisen på et lands valuta udtrykt i et andet lands valuta. Når du ser, at kursen på euro er 7,46 DKK, betyder det, at du skal betale 7 kroner og 46 øre for at købe 1 euro. Det er så simpelt.

Valutakurser bestemmes af udbud og efterspørgsel på det internationale valutamarked. Når mange vil købe euro, stiger prisen på euro i kroner. Når færre vil købe, falder den. For de store valutaer som dollar, euro, pund og yen handles der døgnet rundt, fem dage om ugen, og kurserne justeres løbende i takt med nye handler.

I Danmark angiver vi valutakurser som prisen i DKK for én udenlandsk enhed. Det kaldes direkte notering. Kursen på USD = 6,92 DKK fortæller dig, hvad du betaler i danske kroner for 1 dollar. Mange lande bruger den modsatte metode, indirekte notering, hvor de angiver, hvor mange enheder af den udenlandske valuta du får for én enhed af hjemmevalutaen.

For valutaer, der er langt billigere end kronen, bruger Nationalbanken en notering per 100 enheder. Japanske yen noteres f.eks. som 4,60 DKK per 100 JPY i stedet for 0,0460 DKK per 1 JPY. Det gør tallene nemmere at læse og sammenligne. I vores tabel ovenfor viser vi dog konsekvent kursen per 1 enhed.

Den kurs, du ser i avisen eller hos Nationalbanken, er en mellemkurs (midpoint). Den ligger præcis midt mellem den kurs, banken køber til, og den kurs, banken sælger til. Når du faktisk veksler penge, får du aldrig mellemkursen. Du betaler salgskursen, når du køber valuta, og modtager købskursen, når du sælger. Forskellen er bankens fortjeneste.

For en rejsende, der veksler 5.000 kr. til euro, kan forskellen mellem mellemkursen og den faktiske salgskurs koste alt fra 25 kr. hos en onlinetjeneste til 400 kr. i en lufthavn. Det er derfor, det altid er værd at sammenligne.

Nationalbankens rolle i dansk valutapolitik

Danmarks Nationalbank har én overordnet pengepolitisk opgave: at holde kronekursen stabil over for euroen. Det har været bankens primære mål, siden Danmark i 1982 begyndte at føre fastkurspolitik, først over for D-marken og fra 1999 over for euroen.

Danmark deltager i ERM II (Exchange Rate Mechanism II), som er det europæiske vekselkurssamarbejde. Inden for dette samarbejde har Danmark aftalt en centralkurs på 7,46038 DKK per euro med et udsvingsbånd på ±2,25 %. Det vil sige, at kursen i teorien kan bevæge sig mellem ca. 7,29 og 7,63 DKK per euro. Men i praksis holder Nationalbanken kursen langt tættere end det.

Siden 1999 har kursen aldrig bevæget sig mere end ca. 0,5 % fra centralkursen. For forbrugere og virksomheder betyder det en ekstraordinær stabilitet. Du kan planlægge en ferie til Spanien uden at bekymre dig om, at euroen pludselig bliver 20 % dyrere.

Nationalbanken bruger to redskaber til at holde kursen stabil. Det første er rentepolitikken. Når ECB ændrer sin rente, følger Nationalbanken typisk med kort efter, og nogle gange justerer den selvstændigt for at holde kronekursen i balance. Hvis kronen svækkes over for euroen, kan Nationalbanken hæve renten for at gøre det mere attraktivt at holde kroner.

Det andet redskab er valutainterventioner. Nationalbanken kan købe eller sælge kroner på valutamarkedet for at påvirke kursen direkte. Når der er pres på kronen, kan banken sælge fra sin valutareserve (primært euro) og købe kroner, hvilket styrker kronens værdi. Omvendt kan den trykke nye kroner og købe euro, når kronen er for stærk.

Valutareserven er Nationalbankens ammunition. Den ligger typisk på 400-600 milliarder kr. Jo større reserven er, jo mere troværdig er bankens evne til at forsvare kursen. Markedet ved, at Nationalbanken har ressourcerne til at holde kursen stabil, og det i sig selv reducerer behovet for at bruge dem.

Daglig kursoffentliggørelse

Hver hverdag kl. 14:15 offentliggør Nationalbanken officielle kurser for ca. 20 valutaer. Kurserne baseres på ECB's referencekurser, der fastsættes ca. fem minutter forinden. For valutaer, som ECB ikke dækker, fastsætter Nationalbanken kursen på baggrund af andre pålidelige kilder.

I weekender og på danske helligdage offentliggøres der ingen nye kurser. Den seneste fredagskurs gælder, indtil markedet åbner igen. For banker og virksomheder kan det betyde, at der opstår et lille kursgab mandag morgen, hvis der er sket noget på de internationale markeder i løbet af weekenden.

Hvad påvirker valutakurser?

Valutakurser drives af et samspil af økonomiske, politiske og psykologiske faktorer. Ingen enkelt variabel bestemmer en kurs alene, men nogle faktorer vejer tungere end andre. Her er de seks vigtigste.

Renteforskelle

Renten er den mest direkte driver af valutakurser. Når et lands centralbank hæver renten, bliver det mere attraktivt for internationale investorer at placere penge i det pågældende lands obligationer og bankkonti. Den øgede efterspørgsel efter landets valuta presser kursen op.

Omvendt kan en rentenedsættelse svække valutaen. Da ECB i 2022-2023 hævede renten aggressivt for at bekæmpe inflation, styrkedes euroen markant over for valutaer i lande med lavere renter, som Japan. Og fordi Danmark følger ECB's rentebeslutninger tæt, påvirker det også kronens kurs over for yen, dollar og andre valutaer.

Inflation

Et land med lav inflation vil typisk opleve en styrket valuta over tid, fordi pengenes købekraft bevares bedre end i lande med høj inflation. Tyrkiet er et godt eksempel. Med en inflation, der i perioder har overskredet 80 %, er den tyrkiske lira faldet drastisk over for kronen de seneste år.

Et lands inflationsrate hænger tæt sammen med renteniveauet. Centralbanker hæver renten for at bremse inflationen, og det skaber en dobbelt effekt: højere renter tiltrækker kapital, og lavere inflation styrker valutaens reelle værdi. For den danske krone er inflationen typisk tæt på eurozonens niveau.

Handelsbalance

Eksporterer et land mere end det importerer, skaber det efterspørgsel efter landets valuta. Udenlandske købere skal nemlig betale i eksportlandets valuta. Danmarks handelsbalance er generelt positiv, og det understøtter kronens værdi. Lande med store handelsunderskud, som USA, oplever i perioder et nedadgående pres på valutaen.

Politisk stabilitet

Investorer foretrækker lande med forudsigelig politik og stabile institutioner. Politisk uro, konflikter eller pludselige politikskift kan udløse kapitalflugt og svække en valuta hurtigt. Brexit-afstemningen i 2016 fik det britiske pund til at falde 8 % på en enkelt nat. Og den schweiziske franc styrkes næsten automatisk, hver gang der er geopolitisk usikkerhed.

Spekulation og markedsstemning

En stor del af den daglige valutahandel er spekulativ. Hedgefonde, banker og private handlende køber og sælger valutaer med det mål at tjene penge på kursbevægelser. Den spekulative aktivitet kan forstærke kursbevægelser og skabe kortsigtet volatilitet, der ikke nødvendigvis afspejler de økonomiske fundamentaler.

Når mange handlende tror, at en valuta vil falde, sælger de den, og dermed falder den faktisk. Det kan blive selvforstærkende. Men på længere sigt vender kurser typisk tilbage til niveauer, der afspejler de underliggende økonomiske forhold.

Centralbankinterventioner

Centralbanker kan gribe ind direkte på valutamarkedet ved at købe eller sælge egen valuta. Danmarks Nationalbank gør det regelmæssigt for at holde kronekursen stabil over for euroen. Den schweiziske nationalbank intervenerede massivt i 2011-2015 for at holde francen svag over for euroen, og Bank of Japan har interveneret gentagne gange for at bremse yennens fald.

Interventionernes effekt afhænger af reservens størrelse og markedets tillid til centralbanken. En centralbank med store reserver og en klar strategi kan påvirke kursen markant. En centralbank, der kæmper imod en fundamental trend uden nok ressourcer, taber som regel.

Ofte stillede spørgsmål om valutakurser